Kvaliteterne ved bambus

Bambus er en græsart, som vokser i det meste af verden. Der findes imidlertid mere end 1.500 forskellige arter, som er inddelt i 111 forskellige slægter. Bambustekstil kan dog udelukkende laves af arten Moso bambus. Moso bambussen dyrkes kun i Japan, Taiwan og den nordlige del af Kina. Det er dog kun i Kina, at de nedbryder Moso bambus til garnnøgler. Det betyder for dig, at du kun kan købe “ægte” bambustekstil/bambusgarn fra Kina.

Så uanset hvilken webshop, leverandør, butik eller producent som du vælger, vil det have sit ophav fra en kinesisk produktion.

Hos Bambuni tager vi situationen i Kina seriøst, og stræber efter udelukkende at handle med BSCI-certificeret virksomheder. BSCI er et certifikat, som betyder, at der er ordentlige arbejdsvilkår for de ansatte – noget som iøvrigt tjekkes uvarslet flere gange årligt af uvildige virksomheder. 

Bambus er verdens hurtigst voksende græsart, men det er den eneste græsart, som kan diversificere sig til en almen skov. Bambus er af en sjov skala, fordi der findes – ligesom træer – utroligt mange slægte og arter herunder. Nogle bambusarter tager 60 år om at vokse sig til fuld størrelse, mens andre gør det i løbet af en sæson. Det som alle bambusarter har tilfælles er deres antibakterielle egenskaber, som betyder, at der som udgangspunkt ikke skal bruges pesticider i dyrkningen (en undtagelse kan være, hvis bambusskudende plantes på et stykke “dødt” jord. Her kan det  forekomme, at det sker en gang i plantningsfasen, indtil bambussen selv kan tilføre jorden næring).

Vi vil primært lægge vores fokus på Moso bambus, da det er den eneste relevante bambusart, når det kommer til produktion af tekstiler af bambus.

Dyrkning af bambus

Moso bambus er formentligt en af verdens nemmeste “planter”/græsarter at gro, da den hverken kræver tilførsel af vand, pesticider eller gødning. Bambus er så ekstraordinær en art, at det kan vokse på ‘død’ jord, og hjælper ovenikøbet udtørret og ikke-næringsrig jord til at blive rig på både vitaminer og næring. Bambus stabiliserer jorden med dets omfattende rodsystem, hvilket forhindrer jorderosion, vandafstrømning, og så hjælper det med at vedligeholde flodbredder. Bambus forbedrer jordens sundhed ved at udskille overskydende nitrogen til jorden. Når bambussen udskiller nitrogen i jorden, bidrager det til en nedsat vandforening.

Sammenligner man dette med bomuld, er der en væsentlig forskel. Bomuld har brug for god plads, hvilket på sigt resulterer i, at jorden bliver ”bagt” af solen og oxiderer. Der frigives derfor ekstraordinært meget CO₂ i atmosfæren, hvilket forringer jordbundens kvalitet. Bambus vokser derimod tæt, og giver en bedre jordudnyttelse per hektar. Det giver et 10 gange så højt udbytte at dyrke bambus kontra bomuld. Bambus er verdens hurtigst voksende græsart på verdensplan.

Moso bambus er ekstra ordinær og kan vokse op til 180 cm hver dag, og bambus kan høstes kontinuerligt uden at gøre skade på det omkringliggende miljø. Det kan sammenlignes med en normal græsplæne, der efter slåning hurtigt vokser op igen. Derfor er det heller ikke nødvendigt at plante bambussen igen efter høst, da den reproducerer sig selv. Bambus indeholder fra naturens side Bamboo, som giver den et naturligt forsvar mod bakterier, skadedyr og svampeangreb. Derimod anslås det, at ca. 25 % af verdens insekticider, og over 10 % af verdens pesticider anvendes til dyrkelse af bomuldsplanten.

Alt bambus tøj fra Bambuni bambusviskosetekstil fremstillet af Moso bambus (kendt som ”Mao Zhu” i Kina). Moso bambus kan blive op til 28 meter høje med en diameter på 28 cm. Det anslåes, at Moso bambus alene dækker ca. 3 millioner hektar af Kina. Bambusfibrene anvendt i vores tøj er en regenereret cellulosefiber udvundet fra naturens bambus.  Bambusviskosen som anvendes til fremstilling af vores bambustøj, bliver fremstillet ved først at tage rå bambuspulp fra bambusplanten kerne. Dernæst ekstraheres bambuscellulose fra bambuspulpen, og til sidst spindes bambuscellulosen til fibre.

Miljø

Bambus er generelt godt for miljøet, tildels grundet dyrkningsmetoden og tildels grundet skuddenes regenereringsproces. Bambus kan stå ekstremt tæt, hvilket gør det muligt at absorbere langt flere drivhusgasser pr. kubikmeter kontra træer, som har en stor massefylde målt op med dets processer i fotosyntesen.

For at sammenligne bambus med træer, så optager Moso bambus i gennemsnit 5 gange så mange drivhusgasser som en tilsvarende mængde træer. Udover at absorbere flere drivhusgasser, så producerer de tilsvarende cirka 35% mere oxygen. Så bambus er i realiteten en stor spiller, når det kommer til kampen imod global opvarmning.

Bambusfibre er en regenereret cellulosefiber, og kan derfor ligesom bambusplanten nedbryde sig selv 100% af naturen.

Bambus tøjets antibakterielle egenskaber resulterer ikke blot i, at bambustøjet er modstandsdygtige overfor bakterier og svedlugt, men også at det kan vaskes på en lavere temperatur, og ikke lige så ofte som almindeligt bomuldstøj. Dette er også værd at tage med i sin miljøberegning, da tøjvask er en stor belastning med miljømæssigt perspektiv.

Det er dog vigtigt at tilføje, at INTET produktion af ny tekstil – hverken bambus eller bomuld – er godt for miljøet, tværtimod.

Bambus har mange gode – og naturlige – egenskaber fra naturens side. Det kan blandt andet nævnes, at det er: Temperaturregulerende, åndbart, antibakterielt, lugtfrit og silkeblødt. Vi har valgt at uddele dem i kategorier, så det er nemt for at navigere rundt i de forskellige egenskaber.

Hvorfor er bambus så blødt?

For at forstå hvor bambus er så blødt, som det er, er det essensielt at dykke ned i tekstilfibrenes opbygning.

Når vi anvender bambus i vores tøj af bambus, stammer det fra en regenereret cellulosefiber, som er udvundet fra den rene og naturlige bambus. Viskoseprocessen som anvendes til fremstilling af vores bambustøj, bliver fremstillet ved først at tage den rå bambuspulp fra bambusplantens kerne. Afslutningsvis ekstraheres bambuscellulose fra bambuspulpen, og til sidst spindes bambuscellulosen til fibre.

De fibre som udarbejdes i denne proces er ekstraordinært lange. Hvis du sammenligner med egyptisk bomuld er de cirka 30-40% længere. De lange tekstilfibre kombineret med vores satinvævning og trådtal på 300 er du garanteret et silkeblødt produkt.

Temperaturregulerende, svedabsorberende og åndbart

Der proklameres ofte, at bambus er temperaturregulerende, men hvordan fungerer det i praksis, at et tekstil angiveligt hjælper med at regulere din kropstemperatur?

Tekstil af bambusviskose minder på mange måder om bambusplanten, før den bliver nedbrudt – sjovt nok. Moso bambus er enorm effektiv til at optage og udnytte vand. Den kan optage op til 300 % af sin egen vægt i vand. Bambustekstil er derfor også langt bedre til at absorbere – og transportere – fugt væk fra kroppen.

Bambusviskose har en speciel molekylærstruktur med mikro mellemrum og små “lufthuller” mellem fibrene. Det er disse lufthuller, som både gør den åndbar, svedabsorberende og temperaturregulerende. Det betyder, at når du har det varmt, afgiver din krop fugt, og fugten absorberes ind i de tidligere lufthuller. Disse lufthuller mister nu deres “isolerende” effekt (stillestående luft er den bedste isolering), og bambussen vil derfor begynde sin fordampningproces i form at virke nedkølende. Omvendt når det er køligt, afgiver din krop ikke fugt. Derfor figurerer der udelukkende stillestående luft i hullerne, som vil fungere som et ekstra isolerende lag. Derved opnår bambussen både sin evne absorbere samt at køle og varme på en og samme tid.

Antibakterielt

Ved at søge på litteraturdatabasen Web of Science fås en række referencer til studier, der omhandler den eventuelle antibakterielle værdi af bambus. Langt de fleste referencer handler om bambusskud i madlavningen eller bambus som te, men der er også nogle få, der direkte undersøger om ekstrakt fra bambusblade kan hæmme væksten af mikroorganismer. Det generelle indtryk er, at der er en effekt. Den kan dog variere efter, hvordan ekstrakterne laves, og i tekstiler vil effekten også være påvirket af, hvordan tekstilerne fremstilles. Nedenfor er nogle af studierne og deres resultater gennemgået. Der er i søgningen kun fundet studier, der viser en hæmmende effekt.

Ligesom de fleste planter indeholder bambus forskellige olier, som igen indeholder stoffer, der kan hæmme væksten af mikroorganismer. Eksempler på stoffer i bambus er den fede syre palmesyre, phytol (et stof i B-vitaminsyntesen) og kulbrinten tricosan, alkoholen cedrol og lignin (vedstof) (Afrin o.a. 2012). De forskellige undersøgelser viser, at disse stoffer giver bambus dens antibakterielle effekt. Hæmmende effekter kendes også fra ekstrakter fra andre plantegrupper. Især cedrol er velkendt fra flere plantegrupper for dens antiseptiske og anti-inflammatoriske effekter, og den er et almindeligt stof i Østens medicin. Adskillige andre stoffer med anti-bakterielle egenskaber er også fundet i bambus (Quitain o.a. 2004).

Planteekstrakter fra moso-bambussen hæmmer væksten af bakterier som bacillus, streptococcus og E. coli, men også af gær (Tao o.a. 2019). Ekstrakt fra bladene kan også bruges som et pesticid i bekæmpelsen af bakterie- og svampevækst (Mori o.a. 2019). Der er dog andre bakterier, som bambusbladekstrakt har en mindre virkning på, f.eks. Pseudomonas (Mori o.a. 2019).

Flere tekstilforsøg understøtter ovenstående. I et studie af Soares o.a. (2018) er åndbarhed, temperaturkomfort og antibakteriel aktivitet sammenlignet mellem tekstiler lavet af bambus, bomuld og polyester. I testen klarede bambus sig bedst. I Soares o.a. (2018) foreslås det at bruge bambustekstil til at fore fodtøj for at forhindre bakterielle infektioner hos for eksempel sportsfolk.

Også i studier af tekstiler lavet af en blanding af bambus og bomuld har man fundet hæmmende effekter på væksten af staphylococcus og E. coli-bakterier og af gærsvampen Candida albicans, og endda også på vækst af mider. Andre plantefibre har i studier af tekstiler haft tilsvarende positive effekter mod mikroorganismer, f.eks. hamp, jute, hør og sisal (Khan o.a. 2014). Selv polyester har antibakterielle egenskaber, hvis det tilføres bambus-trækulpulver (Kandhavadivu o.a. 2011).

Der eksisteret over 1.500 kendte bambusarter, hvoraf pandaerne kun spiser 25 af arterne. Vores produktion af bambustøj har udelukkende afsæt i Moso bambus – en bambusart, som pandaerne ikke spiser. 

Vi tager dog problematikken med pandaernes truet status seriøst, og vi støtter derfor WWF.