DAO 34 kr. – gratis over 399 kr. – 1-2 dage
Fri fragt ved køb over 399 kr.  DAO dag til dag-levering    90 dages pengene tilbage garanti
 Kundeservice 26 39 06 06

Antibakterielle egenskaber hos bambus – en gennemgang af forskellige referencer

Forord: En bekendt af en bekendt var så rar at sende os denne artikel han har skrevet, med en lidt mere videnskabelig tilgang til effekterne bag bambus, specielt brugt i tekstil. Jeg vil lade artiklen tale for sig selv – og tak til skribenten; du ved hvem du er.

Ved at søge på litteraturdatabasen Web of Science fås en række referencer til studier, der omhandler den eventuelle antibakterielle værdi af bambus. Langt de fleste referencer handler om bambusskud i madlavningen eller bambus som te, men der er også nogle få, der direkte undersøger om ekstrakt fra bambusblade kan hæmme væksten af mikroorganismer. Det generelle indtryk er, at der er en effekt. Den kan dog variere efter, hvordan ekstrakterne laves, og i tekstiler vil effekten også være påvirket af, hvordan tekstilerne fremstilles. Nedenfor er nogle af studierne og deres resultater gennemgået. Der er i søgningen kun fundet studier, der viser en hæmmende effekt.

Ligesom de fleste planter indeholder bambus forskellige olier, som igen indeholder stoffer, der kan hæmme væksten af mikroorganismer. Eksempler på stoffer i bambus er den fede syre palmesyre, phytol (et stof i B-vitaminsyntesen) og kulbrinten tricosan, alkoholen cedrol og lignin (vedstof) (Afrin o.a. 2012). De forskellige undersøgelser viser, at disse stoffer giver bambus dens antibakterielle effekt. Hæmmende effekter kendes også fra ekstrakter fra andre plantegrupper. Især cedrol er velkendt fra flere plantegrupper for dens antiseptiske og anti-inflammatoriske effekter, og den er et almindeligt stof i Østens medicin. Adskillige andre stoffer med anti-bakterielle egenskaber er også fundet i bambus (Quitain o.a. 2004).

Planteekstrakter fra moso-bambussen hæmmer væksten af bakterier som bacillus, streptococcus og E. coli, men også af gær (Tao o.a. 2019). Ekstrakt fra bladene kan også bruges som et pesticid i bekæmpelsen af bakterie- og svampevækst (Mori o.a. 2019). Der er dog andre bakterier, som bambusbladekstrakt har en mindre virkning på, f.eks. Pseudomonas (Mori o.a. 2019).

Flere tekstilforsøg understøtter ovenstående. I et studie af Soares o.a. (2018) er åndbarhed, temperaturkomfort og antibakteriel aktivitet sammenlignet mellem tekstiler lavet af bambus, bomuld og polyester. I testen klarede bambus sig bedst. I Soares o.a. (2018) foreslås det at bruge bambustekstil til at fore fodtøj for at forhindre bakterielle infektioner hos for eksempel sportsfolk.

Også i studier af tekstiler lavet af en blanding af bambus og bomuld har man fundet hæmmende effekter på væksten af staphylococcus og E. coli-bakterier og af gærsvampen Candida albicans, og endda også på vækst af mider. Andre plantefibre har i studier af tekstiler haft tilsvarende positive effekter mod mikroorganismer, f.eks. hamp, jute, hør og sisal (Khan o.a. 2014). Selv polyester har antibakterielle egenskaber, hvis det tilføres bambus-trækulpulver (Kandhavadivu o.a. 2011).

Referencer

Afrin o.a. 2012. The origin of the antibacterial property of bamboo. Journal of the Textile Institute 103(8): 844-849.

He o.a. 2013. Antimicrobial treatment of bamboo blending with cotton carpets using modified chitosan. Advanced Engineering Materials III, PTS. 1-3. 750-752: 2317-2322.

Kandhavadivu o.a. 2011. Development of polyester-based bamboo charcoal and lyocell-blended union fabrics for healthcare and hygienic textiles. Journal of Industrial Textiles 41(2): 142-159.

Khan o.a. 2014. Antibacterial properties of hemp and other natural fiber plants: A review. Bioresources 9(2): 3642-3659).

Mori o.a. 2019. Inhibitory effects of moso bamboo (Phyllostachys heterocycla cv. pubescens) extracts on phytopathogenic bacterial and fungal growth. Wood Science and Technology 53(1): 135-150.

Quitain o.a. 2004. Isolation of antimicrobials and antioxidants from moso-bamboo (Phyllostachys heterocycla) by supercritical CO2 extraction and subsequent hydrothermal treatment of the residues. Industrial & Engineering Chemistry Research 43(4): 1056-1060.

Soares o.a. 2018. Comfort and antimicrobial properties of developed bamboo, polyester and cotton knitted spacer fabrics. Cellulose Chemistry and Technology 52(1-2): 113-121.

Tanaka o.a. 2013. Antibacterial compounds from shoot skins of moso bamboo (Phyllostachys pubescens). Journal of Wood Science 59(2): 155-159.

Tao o.a. 2019. Mechanism of action of essential oils extracted from bamboo (Phyllostachys heterocycla cv. pubescens) leaves: Chemical composition and antimicrobial activity against four food-related microorganisms. Bioresources 14(1): 1419-1434

Wedler o.a. 2014. In vitro anti-inflammatory and would-healing potential of a Phyllostachys edulis leaf extract – Identification of ioroientin as an active compound. Planta Medica 80(18): 1678-1684.

Generelt har ekstrakter fra bambusblade (Phyllostachys-arter) tiltrukket sig en del opmærksomhed i medicinsk forskning pga. af deres effekter på kræftknuder, anti-inflammation, anti-bakterielt og mod mavesår (f.eks. Tanaka o.a. 2013, Wedler o.a. 2014).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Facebook Messenger chat med os

Bambuni.dk


Anbefalinger


Vind 12 par sokker!





Du tilmelder dig samtidig til nyhedsbrevet med inspiration, seneste tilbud, nyheder samt information om aktuelle kampagner. Jeg acceptere samtidig betingelserne.

VisaMastercardAmex  

Copyright 2020 © Bambuni - CVR. 3908 3310

0