Ved at søge på litteraturdatabasen Web of Science fås en række referencer til studier, der omhandler den eventuelle antibakterielle værdi af bambus. Langt de fleste referencer handler om bambusskud i madlavningen eller bambus som te, men der er også nogle få, der direkte undersøger om ekstrakt fra bambusblade kan hæmme væksten af mikroorganismer. Det generelle indtryk er, at der er en effekt. Den kan dog variere efter, hvordan ekstrakterne laves, og i tekstiler vil effekten også være påvirket af, hvordan tekstilerne fremstilles. Nedenfor er nogle af studierne og deres resultater gennemgået. Der er i søgningen kun fundet studier, der viser en hæmmende effekt.
Ligesom de fleste planter indeholder bambus forskellige olier, som igen indeholder stoffer, der kan hæmme væksten af mikroorganismer. Eksempler på stoffer i bambus er den fede syre palmesyre, phytol (et stof i B-vitaminsyntesen) og kulbrinten tricosan, alkoholen cedrol og lignin (vedstof) (Afrin o.a. 2012). De forskellige undersøgelser viser, at disse stoffer giver bambus dens antibakterielle effekt. Hæmmende effekter kendes også fra ekstrakter fra andre plantegrupper. Især cedrol er velkendt fra flere plantegrupper for dens antiseptiske og anti-inflammatoriske effekter, og den er et almindeligt stof i Østens medicin. Adskillige andre stoffer med anti-bakterielle egenskaber er også fundet i bambus (Quitain o.a. 2004).
Planteekstrakter fra moso-bambussen hæmmer væksten af bakterier som bacillus, streptococcus og E. coli, men også af gær (Tao o.a. 2019). Ekstrakt fra bladene kan også bruges som et pesticid i bekæmpelsen af bakterie- og svampevækst (Mori o.a. 2019). Der er dog andre bakterier, som bambusbladekstrakt har en mindre virkning på, f.eks. Pseudomonas (Mori o.a. 2019).
Flere tekstilforsøg understøtter ovenstående. I et studie af Soares o.a. (2018) er åndbarhed, temperaturkomfort og antibakteriel aktivitet sammenlignet mellem tekstiler lavet af bambus, bomuld og polyester. I testen klarede bambus sig bedst. I Soares o.a. (2018) foreslås det at bruge bambustekstil til at fore fodtøj for at forhindre bakterielle infektioner hos for eksempel sportsfolk.
Også i studier af tekstiler lavet af en blanding af bambus og bomuld har man fundet hæmmende effekter på væksten af staphylococcus og E. coli-bakterier og af gærsvampen Candida albicans, og endda også på vækst af mider. Andre plantefibre har i studier af tekstiler haft tilsvarende positive effekter mod mikroorganismer, f.eks. hamp, jute, hør og sisal (Khan o.a. 2014). Selv polyester har antibakterielle egenskaber, hvis det tilføres bambus-trækulpulver (Kandhavadivu o.a. 2011).